Når man kommer op i min alder (43) og tilfældigvis er maskulinum, er der mange, der begynder at fable om at gennemføre en jernmand. For 60 år siden var det nok at have en elskerinde henne om hjørnet eller et velassorteret barskab. For 40 år siden skulle man være medlem ...

To 4.500 år gamle træstykker, fundet nedfrosset ved Diskobugten i Grønland, skubber inuit-trommens historie mange tusinde år tilbage. Men hvor stammer trommerne fra?

To dybfrosne bopladser, Qeqertasussuk og Qajaa, var blandt de spor, nogle af de allerførste indvandrere til Vestgrønland for 4500 år siden efterlod sig ved Disko Bugt.

Normalt er det kun genstande af sten der ’overlever’ de mange tusinde år i jorden. Men ved Disko Bugt er forgængelige materialer som træ og knogle, og endda også sjældenheder som hår, skind og fjer, bevaret.

læs mere

Nye undersøgelser afslører, at Jelling Kirkes kor sandsynligvis engang har udgjort selve skibet i kirken. Dermed er den et godt bud på den ældste bevarede stenbygning i Jylland.

Mellem Danmarks to største høje i Jelling står en lille hvidkalket kirke.

Den indgår i dag i det samlede monument og kan ikke overses, men den beskedne bygning har langt fra samme karakter og tiltrækningskraft som de omkringliggende høje og den for nyligt påviste kæmpepalisade.

De fornemme romanske kalkmalerier i kirkens kor daterer bygningen til 1100-årenes første årtier, og den er derfor ikke direkte del af Harald Blåtands kongelige anlæg fra 900-årene.

læs mere

Hvis man vil vide besked med, hvordan det er at bo i en såkaldt sensitiv byzone omkring Paris – omgivet af imamer, emirer, skægaber og andre islamister – kan jeg anbefale en ny roman af den algeriske forfatter Boualem Sansal med titlen Tyskernes landsby. Eller brødrene Schillers dagbog, der udkommer ...

Leverandører betaler for annoncer for deres varer i dagligvarekædernes tilbudsaviser. Det kan være med til at gøre varerne dyrere, mener forskere fra CBS, der mødte massiv modstand under deres forskning.

Dagligvarer i Danmark kan være markant dyrere end i andre lande, fordi leverandører til dagligmarkedskæder skal betale for, at butikkerne overhovedet fører deres varer.

Leverandørerne betaler et markedsførings- og rabatbidrag på 12 milliarder kroner for at få deres varer på hylderne. Det viser rapport, som forskere fra CBS står bag.

læs mere

”Sex me up” er min favoritjuice hos Joe & the Juice. Passion, æble og ingefær. Ved ikke, om den virker, men undertiden gives løfter, som ikke skal tages alvorligt. Når en cocktail kalder sig ”White Russian”, bør man kunne forudse, der ikke er en russer i glasset.

Det vedgår Fødevarestyrelsens direktør Esben Egede Rasmussen da heldigvis også. Han har samtidig trukket det omdiskuterede påbud til Joe & the Juice tilbage. Den 2. februar 2012 havde Fødevarestyrelsen ellers ændret juice-kædens glade smiley til en smiley med streg-mund. Der findes i alt fire smiley’s, og stregmunden er påbuds- og forbuds-smileyen, der kun overgås af den sure bødeforlæg- og politianmeldelse-smiley. Fødevarestyrelsen gav 2. februar en streg-smiley, fordi man mener , at juice-titler som ”stress down”, ”strong bones”, ”hangover heaven”, ”go away doc” og ”immunity” lover mere, end de kan holde. I kontrolrapporten fra besøget hos Joe & the Juice i Nørregade har man allernådigst noteret virksomhedens forsvar: ”Man mener ikke, der er tale om sygdomsanprisninger eller sundhedsanprisninger, der er tale om fantasinavne, der har været benyttet mere end 9 år”.

Nemlig. I ni år har juice-virksomheden serveret juice med den slags titler, og at ændre titlerne er at gå efter hjertet i det brand, virksomheden har bygget op. Sunde juiceblandinger med navne, der på den sjove måde lægger afstand til sundhedsindustriens selvhøjtidlige helse-image. Men det kan altså blive for sjovt for Fødevarestyrelsen, der siden 2011 har set sig sur på især juicen ”go away doc”, og som den 2. februar benyttede sin magt til at knalde en stregmunds-smiley i panden på Joe & The Juice. Det er nemlig Fødevarestyrelsens ubetingede ret at tage på kontrol, og skifte smileyer ud fra den ene time til den anden. Også selvom der ikke er madforgiftning i sigte. Afgørelsen kan ankes indenfor 4 uger, derpå kan man forhandle videre, alt imens en misfornøjet smiley på en fremtrædende plads i butikken signalerer alt det værste.

Fødevarestyrelsens direktør indrømmede i torsdags overfor Berlingske, at der findes ”gråzoner” i loven. Som loven fungerer i dag har Fødevarestyrelsen altid som udgangspunkt retten og magten på sin side. Det er et retssikkerhedsproblem. Intet mindre. Når en statslig kontrolenhed rammer en gråzone, bør den være forpligtet på at holde sig tilbage, indtil tvisten med borgeren er afgjort af en tredje instans.

I Fødevarestyrelsen har man i den forgangne uge måtte konstatere, at man med Joe & the Juice-sagen er blevet til grin. Det tåler en statslig styrelse nok. Værre er det med de selverhvervende, der i skyggen af en mindre glad smiley skal føre sag mod en myndighed, der både har den dømmende og udøvende magt. Fødevarestyrelsen skal kunne handle hurtigt, når der begås ulovligheder, det giver stor magt, derfor er styrelsen forpligtet på selv at sikre sig, hvordan den undgår magtmisbrug i fremtiden, når ”gråzone”-sager opstår.

Fødevarestyrelsens direktør har bedt om en time-out. Meget fornuftigt. En rask lille omskoling af styrelsens 1800 kontrollanter, der skal øve sig på at færdes i gråzoner, synes oplagt. Må jeg anbefale rigeligt med juice undervejs. ”Sex me up” er som nævnt god. Ret sød, men netop sødme kan man godt bruge noget mere af i Fødevarestyrelsen.

Gentagelseskriminalitet bør straffes mildere, fordi samfundet har lagt hindringer i vejen for den dømtes tilværelse. Det mener filosoffer, der vender strafdebatten på hovedet i ny antologi.

Flere steder i verden bliver forbrydere, der begår ny kriminalitet efter de kommer ud af spjældet, straffet endnu hårdere end forbrydelsen egentlig berettiger til.

læs mere

CLASSIC: Historiebaseret undervisning kan være en god måde at motivere skoleelever på. Men læreren kan ikke uden videre stjæle fra børnenes fantasi. Eleverne ved nemlig udmærket godt, at de er i skole.

Børn elsker historier. Og de er villige til at glemme både tid og sted for at være med i dem.

Så bliver træpinde til prægtige gangere, legehuse til slotte og raske drenge og piger til riddere og prinsesser.

Eventyret er sprællevende i deres hoveder, og de deltager livligt i hinandens fantasier, spinder dem sammen og bygger dem større.

Netop den indlevelse har man forsøgt at bruge i historiebaseret undervisning, for at skabe engagement og mål for elevernes læring.

læs mere

»Hvis ikke det er negativt, er det ikke nyheder.« Sådan følte Cathrine Gyldensted dogmet lød, da hun selv var nyhedsjournalist. Hendes masterafhandling skal bringe positivitet ind i journalistikken.

Efter 11 år på blandt andet DR Nyheder, P1 og Søndagsmagasinet blev Cathrine Gyldensted syg. Hun brændte ud, og mistede lysten til at arbejde. Negativitet i hendes arbejde havde slukket hendes gnist, og hun overvejede om hun helt skulle opgive journalistikken.

læs mere

Børn mister respekten for autoritære og kontrollerende forældre. Dermed stiger også risikoen for at poderne bliver både uhøflige og kriminelle.

Forskellige forældre kan have meget forskellige meninger om, hvordan ungerne skal opdrages. Nogle sværger til benhård disciplin, mens andre synes at enhver regel repræsenterer en hindring for sund udfoldelse.

Det, de begge har ret i, er at forældrenes tilgang til opdragelse sandsynligvis har meget at sige for hvad slags menneske, barnet udvikler sig til at blive. Nyere forskning antyder oveni, at ingen af ovennævnte yderpunkter er optimale strategier.

læs mere

Vi tænker ikke over det, men vi fortolker hele tiden verden omkring os. Med videnskabsteorien ’hermeneutik’ kan vi analysere vores fortolkninger.

John svinger sig op på sin cykel. Han skal til bageren og købe kager – for nu skal der hygges!

John er ikke filosof. Så han tænker ikke så meget over, hvorfor han gør, som han gør. De såkaldte ’hermeneutikere’ er til gengæld filosoffer. De mener, at John kun kan finde ud af at cykle til bageren, fordi han fortolker alt omkring sig.

læs mere

Kan en computer skabe et kunstværk? Denne computers ophavsmand mener, at den laver kunst, som overrasker og demonstrerer en form for menneskelig fantasi.

Hvad ville du sige, hvis du fik at vide, at dit favoritmaleri var kreeret af en maskine?

Computerforskeren Simon Colton fra Department of Computing på Imperial College London har skabt et software ved navn ’The Painting Fool’, som ifølge opfinderen selv besidder et stort kreativt talent. I denne video kan du se et par af dens seneste kunstværker, som demonstrerer en vifte af flere forskellige stilarter.

læs mere

Når nygifte par skændes, kan man i løbet af blot tre minutter forudsige med uhyggelig præcision, om de senere vil blive skilt. Det viser en amerikansk undersøgelse.

Det er svært at vide på forhånd, hvornår kærligheden holder, og hvornår den ikke gør. Men måden, nygifte par skændes på, kan faktisk varsle senere forlis i parforholdet.

læs mere

Oplysningskampagner, der skal få os til at leve sundere og redde klimaet går ud fra, at vi lever usundt eller klimeubevidst, fordi vi ikke ved bedre. Men det er helt forkert.

De fleste af os ved godt, hvilket mad der er sundt, og at vi skal bruge mindre strøm for at redde klimaet. Alligevel forsøger den ene oplysningskampagne efter den anden at oplyse os til det, der bliver betragtet som bedre liv.

Det er professor på Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på RUC, Bente Halkier kommet frem til efter at have undersøgt oplysningskampagner for blandt andet sundere mad og bedre miljø.

læs mere

Fagfællerne, som vurderer andres forskning, er som oftest anonyme. Nu mener amerikanske forskere, at mere åbenhed kan gøre fagfællevurderingerne bedre.

Fagfællevurdering, også kaldet ’Peer Review’, er en uundværlig del af moderne videnskab.

Denne kvalitetssikringsproces går ud på at andre forskere fra samme fagområde vurderer om kvaliteten på en forskningsrapport er god nok til at blive publiceret i et videnskabeligt tidsskrift.

Både Peer Review og publicering er af stor betydning for, om forskerne kan få flere midler til forskning.

Men hvor godt fungerer dette system?

læs mere

De seneste 20 års liberale verdensorden er blandt andet ansvarlig for de bitre stridigheder i Irak og Afghanistan og for finanskrisen. Det hævder dansk professor i ny bog.

Vi befinder os i en verden med en skrantende verdensorden, og uden ledere der går forrest.

Det, der skulle have været liberalismens og demokratiet tidsalder, er i stedet endt i bitre stridigheder, der har kostet tusindvis af menneskeliv i Irak og Afghanistan og skabt massiv usikkerhed mange steder i verden.

Vi har indset, at vi ikke kan gennemtrumfe demokrati udefra, og i de vestlige lande er sikkerhedsnettet under middelklassen eroderet af finanskrisen.

læs mere

Da Hanne Sanders en forårsdag i 2009 gik ind i den velassorterede Gleerups boghandel i Lund for at undersøge udbuddet af dansk litteratur oversat til svensk, var resultatet temmelig pauvert. Blandt de mange tusinde bind stod et par krøllede krimier plus en roman af henholdsvis Peter Høeg, Carsten Jensen, Iselin Hermann ...

Arkæologer har gjort enestående fund på en stenalderplads i Horsens Fjord. Bopladsen er røget ind på Kulturarvsstyrelsens top ti-liste over Danmarks mest betydningsfulde arkæologiske fund i 2011.

Stenalderfolket brugte ikke kun redskaber af sten – de benyttede også værktøjer af træ og hjortetak. Det viser udgravningen af en oversvømmet stenalderboplads i Horsens Fjord.

Stenalderbopladsen har været skjult under bølgen blå og et tykt lag sand igennem årtusinder, men inden for de seneste år har havstrømme blotlagt den ved at skubbe havbunden væk.

læs mere

Der er for mange skoler, der ikke gør deres arbejde godt nok. Det vil sige, der er for mange lærere, der ikke gør det godt nok. Nu kunne man tro, at en lærer, som notorisk ikke har kunnet lære fra sig heller ingen fremtid ville have i Folkeskolen. Forkert. Man kan glimrende henslæbe et helt arbejdsliv blandt sagesløse elever uden, at man magtede opgaven. Det ved alle. Vi har vænnet os så meget til det, at ingen tror, at det nogensinde kan blive anderledes.

Folkeskolen er som en familiefest. Ikke til at komme uden om, undertiden overraskende god, man kan bare håbe på, at man ikke får en af de mest håbløse til bords. Kommunernes Landsforening (KL) skal derfor roses, når man på det seneste har kastet sig ud i et teenageopgør mod Danmarks Lærerforening . Selvom KL faktisk er skoleejere, har man altid haft svært ved at komme i øjenhøjde med lærernes forening. Således har KL da heller ikke truet med at lukke skoler, og samle eleverne omkring de dygtigste lærere. KL har faktisk slet ikke sagt noget om udygtige lærere. Man har såmænd bare formastet sig til at sige, at når nu kommunerne betaler fuld løn til en lærer, så er det ikke helt tilfredsstillende, at læreren kun underviser knapt 40 procent af sin arbejdstid. Faktisk en meget stilfærdig indsigelse. Stor vrede hos Danmarks Lærerforening, der straks indkaldte til ekstraordinær kongres i denne uge, og fluks gav – især – den tidligere regering skylden. Det er også al den kontrol, og al det papirarbejde, som giver lærerne så mange skrivebordstimer. Løsningen er derfor, mindre kontrol. Så bliver alt godt.

Det gør det selvfølgelig ikke. For, når der blev indført kontrol, tests, prøver, dit og dat, så var det jo, fordi lærerne gjorde det for dårligt. Hvorfor skulle de upti-vupti blive bedre til at undervise bare, fordi de underviser mere? Sandheden er jo, at hvis bare alle underviste som de dygtigste lærere, ville eleverne lære meget mere undervejs i de 40 procent-undervisningstid, som en fuldtidslærer skal præstere.

Ligesom vi skal lukke kirker, fordi det ikke giver mening, at der er så mange, der er tomme, så skal vi naturligvis også lukke skoler, fordi det ikke giver mening, at eleverne ikke lærer nok. Det er skønt med en skole i nærområdet, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at børn lærer noget i deres kostbare skoletid. Hvad med at lukke skoler, fyre lærere, og samle de dygtigste lærere på større skoler, hvor de både underviser elever og kollegaer? Hvorfor har vi ikke priser som: Årets engelsklærer. Årets dansklærer. Årets.. osv.

Så luk dog de skoler, hvor det ikke fungerer. Ophøj de lærere, der kan. Giv dem bedre løn. Lad dem være lysende eksempler til efterfølgelse for alle andre.

- For, hvad er en lærer? En lærer er en, der kan lære fra sig.

Mange associerer Norden med velstand og fremskridt. Men gamle stereotype forestillinger af barbariske vikinger og primitiv uvidenhed lever samtidig i bedste velgående, siger islandsk historiker.

Hvalfangst, velstand, eskimoer, askeskyer, lange vintre – og Björk. Det er nogle af de mest almindelige tanker vi får, når vi tænker på det høje Nord i dag.

Men ifølge et nyt forskningsprojekt er gamle stereotype opfattelser af barbariske vikinger, primitiv livsstil og generel uvidenhed stadig i live.

læs mere